From bedroom to ballroom !

Jeg fik lyst til at græde da jeg så det her…

https://www.youtube.com/watch?v=9RZ80I1GjaE

 👆🏻

For knapt 6 måneder sprang jeg ud over klippekanten med en drøm i den ene hånd og et håb om den ville bære mig inden jeg ramte jorden i den anden hånd. 

Jeg blev stillet overfor mit livs, på daværende tidspunkt, største dilemma som i virkeligheden ikke var så svært et valg i sidste ende, da jeg først besluttede at tage min mavefornemmelse i hånden i stedet for at knuge mig til angsten.

Skulle jeg beholde mit trygge faste job med pensionsordning, betalt ferie og god løn ? Et job jeg havde bygget op og knoklet for igennem 6 år, et job jeg kunne til fingerspidserne, et job hvor jeg var mere end værdsat, og et job som jeg virkelig også værdsatte, men også et job som var begyndt at gå totalt på kompromis med min livsfilosofi. Et job som næsten fik mig til at visne i perioder, glemme hvem jeg egentlig var og hvad jeg ønskede med mit liv ? Vi har jo trods alt kun det her ene ik…

Eller skulle jeg gå med en drøm der først lige var begyndt at spire. En drøm som på det tidspunkt ikke var større end en birkes, men ikke desto mindre end drøm der fyldte hele min krop med bobler, sommerfugle og et drive jeg ikke havde følt på den måde i flere år. En drøm der voksede i takt med hvert sekund i døgnet. Den følelse var så stor, at jeg ikke var i tvivl. Jeg blev nød til at gå med drømmen om at skabe mit eget. Jeg ville skabe et brand med udgangspunkt i glæde, farver og personlig stil. Jeg ville bruge min farverige energi til at skabe værdi for andre og skabe en form for kreativt community. Jeg ville skabe det lille farverige hjørne jeg synes der manglede. Jeg ville inspirere andre til at turde være mere af dem selv, turde udtrykke det gennem deres look, inspirere til ikke at være så bange for hvad alle andre tænker og synes. At turde handle ud fra sin mavefornemmelse, at turde gå efter sine drømme, store som små, at turde vælge det liv man elsker og ønsker sig allermest, og stole på det hele nok skal løse sig i sidste ende hvis man vil det nok.

Jeg kan slet ikke sætte ord på hvor sindsygt det sidste halve år har været. Der er sket så mange fine ting, og der er sket så meget personligt med mig. Jeg føler mig 1000% som mig selv igen efter et par år præget af stress og angst som et resultat af et alt for højt workload og alt for meget rejseri.

Det er som om det ene magiske menneske efter det andet er dumpet ned fra himlen siden jeg besluttede at skabe min egen verden i stedet for slide mig selv op for at skabe andres.

Fra jeg mødte magiske Alice på et loppemarked for bare et år siden, som idag er illustrator for mit eget, for vores eget brand, til jeg møder Louise Darling som i den grad er et helt unikt menneske jeg aldrig vil være foruden og som idag syr, konstruerer og 100% ser mig og forstår mine elendige tegninger af de designs jeg drømmer om at gøre til virkelighed.

Marie som er så særlig og talentfuld indenfor SÅ mange kreative områder, at jeg slet ikke aner hvordan jeg skulle ha fået skabt så meget kommunikations og billedmateriale til shoppen og brandet uden hende. Og så ser hun det smukke i de samme finurligheder som mig, og det elsker jeg.

For ikke at nævne en ny yndlings veninde som har været der siden day one, stillet op når jeg har råbt om hjælp, og som selv tog springet i næsten samme sekund som mig selv, og som jeg bare ved vil få mega succes i modebranchen når hun har fået lov at vokse og tro på sig selv ligeså stille. Den slags veninde jeg ved vil være i mit liv altid fra nu af.

Selvom jeg er iværksætteren i hele molevitten, kunne jeg aldrig gøre det uden mit elskede regnbue team. Jeg er meget taknemmelig, og vi er først lige startet. Jeg er stadig fuld af spænding, gåpåmod, ideer og lykke !

Jeg er ikke landet med fødderne solidt plantet på jorden endnu, men jeg styrter heller ikke med raketfart mod afgrunden. Jeg svæver ligeså stille mod fast grund … Og jeg nyder flyveturen og alt det jeg ser, og oplever på vejen inden jeg lander blødt på nummi… Jeg har faktisk ikke været sådan ægte bange på noget tidspunkt. Måske rammer den følelse ikke når man ved man har gang i noget rigtigt ?

Videoen i starten af indlægget er lavet af Marie (NEMESISBABE) som en del af et projekt hun har lavet der hedder “kreative kvinder”. I det projekt sætter hun fokus på kvindelige iværksættere fordi hun synes der simpelthen mangler fokus på netop det. – Og jeg kan da kun give hende high five på den 😉 Læs interviewet med hende på ELLE.dk lige her. Hun var med bag kulisserne og fungerede som en flue på væggen en hel arbejdsdag med mig og 2 andre kvindelige iværksættere, nemlig skønne POPPE KALAS og SOFIE SOL. Vi er alle 3 blevet selvstændige på 3 vidt forskellige måder, men fælles  for os alle er, at vi alle 3 er gået med drømmen om at gøre vores passion til vores levevej. Udover videoen med mig kan i se videoen med POPPY KALAS og SOFIE SOL ved at trykke på deres navne. – Og sikke et fint selskab jeg er kommet i må jeg sige ! ❤ 

Jeg synes resultatet er så blevet SÅ mega fint, og jeg blev så rørt da jeg så filmen at jeg fik lyst til at græde. Hun har virkelig ramt kernen i MYRAINBOWTEE. Tryk på linket i starten af indlægget og se og hvilken drøm jeg tog i hånden for bare 6 måneder siden, og som jeg hver dag vander for at det kan slå nye rødder.

❤ Mathilde

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

From bedroom to ballroom !