The Circus is open

Et PIP fra verdens måske mest overambitiøse blogger

modaycollage7

TEE/MYRAINBOWTEE SKIRT/GANNI ØRERINGE/MYRAINBOWTEE BOOTS/STINE GOYA

PIP PIP ! 🐥

Hold nu op hvor er det længe siden jeg har tjekket ind her på bloggen. Det er sørme for dårligt altså !!! 🙈 Min ambition om, at blogge flere gange ugentligt holder vist ikke helt var ? Jeg må bare erkende, at jeg ikke har tid nok til to fuldtidsprojekter i mit liv lige nu. Min tid føles som sand i mine hænder, og den fiser lige igennem fingrene. Siden jeg stoppede i MONKI har jeg suset afsted med 200 km/t. Jeg har godt nok ikke hvilet på laurbærene, og jeg elsker, elsker ELSKER min nye hverdag som min egen Girl Boss 😜 Jeg elsker at knokle på med MYRAINBOWTEE og jeg elsker at bruge al min tid på at skabe og på mit iværksætteri. Jeg føler virkelig jeg er havnet på rette hylde, og der sker mange spændende ting hele tiden. MYRAINBOWTEE vokser og bliver finpudset hele tiden. Jeg har bare kastet mig hovedkuls ud i tingene som de fleste af jer ved, og jeg har det bedst med at justere undervejs end at have en alt for detaljeret plan på forhånd. Det gør mig angst. Friheden og uvisheden stortrives jeg i faktisk. Der er stadig dage hvor usikkerheden fylder, og jeg bliver bange for alt mellem himmel og jord. Men så spørg jeg mig selv. “Hvad er det værste der kan ske?” Og ja.. Hvad er egentlig det ? Ikke noget jeg ikke kan finde en løsning på ihvertfald… Jeg tager tingene som de kommer og løser dem undervejs i processen. Selvfølgelig planlægger jeg, og arbejder mod forskellige små som store mål, men vejen hen til de forskellige mål kender jeg ikke 100% på forhånd. Og det er lige sådan det skal være synes jeg  ☺️ De bedste ting bliver ofte formet af de tilfældigheder du tør gribe på vejen …

Tilbage til bloggen…

Bloggen har faktisk ligget som en lille dårlig samvittighed gennem de sidste mange uger, og jeg har flere gange overvejet om jeg bare skal lukke den ned når jeg nu alligevel ikke kan holde den kørende kontinuerligt. Gider man overhovedet følge en blog der er så ustabil ? Skal man blogge hver eller hver anden dag for at være en go blogger, eller det okay kun at blogge når man føler for det ? Eller har tiden til det ?

Jeg er en meget lystdreven person, og jeg tror på at der kommer de aller bedste ting ud af det meste her i livet, når de udelukket er drevet af lyst, inspiration og overskud og ikke af pligt, underskud og dårlig samvittighed. Alligevel føler jeg jo en form for pligt, eller nærmere ansvarsfølelse, overfor jer der læser med på bloggen, for jeg er ikke god til at gøre noget halvhjertet og hvor må det være træls gang på gang og gå ind og se om der er sket noget nyt her på regnbue bloggen, men at man gang på gang bliver mødt af det samme indlæg som for 6 uger siden 😒 Det gider man sgu da heller ikke vel ?

Humm… Jeg ved det ikke … Enten skal jeg lukke den ned helt og samtidigt fjerne den dårlige samvittighed der ligger og lurer i baghovedet eller også skal jeg sætte ambitionsniveauet drastisk ned og acceptere, at jeg ikke kan blogge jævnligt lige nu, måske aldrig, men at jeg stadig har et sted hvor jeg kan lufte det ene og det andet indimellem når jeg føler for det.

Hvad synes i ?  

Om ikke andet kan vi glæde os over, at de har lovet 20 grader (!!!) i slutningen af ugen. JUHUU og HURRAAA!!! Endelig, endelig kan vi måske smide vinterjakkerne og finde de korte ærmer og forårsfarverne frem ? 😍 Tør vi tro på det ?? JA ! Jeg tror sgu den er go nok denne i denne omgang !

Jeg håber i alle har haft en skøn påske. Om så den har stået på den klassiske påskefrokost i lange baner, blevet tilbragt i sydens sol eller på ski Alperne. Eller noge helt fjerde måske ☺️

 🌈 Mathilde

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The Circus is open