YOU GIVE ME RAINBOWFEELING #5

HVERDAGS CONFETTI #1 XMAS EDITION

71532c9e-d866-4e4f-b19a-c2903c888a19

Juledagene er fløjet afsted og det føles allerede som tusind år siden det var juleaften. Kender i ikke det ? Det hele går så stærkt, selvom det er 3-4 dage fyldt op med familie og venner, gaver, juleslik og sovs og kartofler i lange baner fra morgen til aften. Alligevel er det hele overstået på et splitsekund. Men det har faktisk været den bedste jul i flere år synes jeg. Jeg nåede ikke rigtig at opfatte at det faktisk var december og jeg missede alle julekalendere i fjerneren, selv Tinka´s som alle snakker om 😔 Men da vi først kom hjem og roen sænkede sig kom julestemningen snigende og alle dage har bare været så hyggelige ❤️

Vi kom tilbage til København igår aftes efter at have tilbragt julen i vores begges hjemby, Nakskov, på Lolland. Vi holdte lille juleaften med Mr Curly´s fars familie, juleaften hver for sig og 1 juledag delvist sammen. Vi har aftalt at vi begynder at holde juleaften sammen næste år nu hvor vi bliver mand og kone 😂 Men er det ikke bare altid lidt svært at være den der først “bukker under” for at holde juleaften med andre end ens egen familie ? Men næste år venner ! Der sker det ! Juleaften skal holdes sammen som Hr og Fru Prins. Haha !

I 2018 har jeg sat mig for at lave et nyt fast indlæg her på bloggen. Et indlæg som jeg kalder “hverdagsconfetti”. Jeg starter som de fleste af jer efterhånden ved, året ud med at vende min hverdag fuldstændig på hovedet. Jeg forlader MONKI 12 januar, for at jagte guldet forenden af regnbuen, så det er en go måde at starte et nyt kapitel ud på synes jeg. Det bliver sjovt at se hvad der bliver snappet billeder af uge for uge næste år ☺️

Jeg starter den første omgang “hverdagsconfetti ud” med et kig til mine juledage i Nakskov. Se med nedenfor.

snap-4

Jeg løber altid en tur ude på landet når jeg er i hjemme i Nakskov. Selvom mine forældre bor midt i “byen” er der ikke langt til markerne, bygrænsen og en ro der ikke findes andre steder end der. Den løbetur rundt om markerne kunne jeg godt bruge hver morgen.

img_1952

En tidlig morgenstund kun lyst op af julestjernen og brændeovnen i mine forældres stue. Åååhhh !!! Det er bare det bedste at trisse ned i stuen i nattøj og ligge sig foran brændeovnen og vågne ligeså langsomt mens man drikker dagens første kop kaffe. 

img_1964

YAY ! Lille juleaften bookede vi bryllupsrejse. Vi tager 2 uger til Californien ugen efter brylluppet 😎 Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig. Det er snart et år siden vi tog til Asien i 2 måneder sidste vinter, så ude længslen er efterhånden ret stor !!

img_1958

Der er virkelig gået en boligekspert/indretningsarkitekt-something tabt i min mor. Hun har en helt særlig sans for indretning, hygge, detaljer, sammensætninger af farver og personlig stil i hjemmet. En dag laver jeg et indlæg hvor jeg tager jer med på rundtur i mine forældres hjem. Det er uden tvivl der jeg har fået min kærlighed til farver ind fra barns ben  🌈

img_1967

Jeg er helt sikker på at jeg ikke var den eneste der havde en smuk kjole på fra @sofiesolstudio juleaften. Har jeg ret ? 😉 Hun syr altså bare de pæneste kjoler jeg har set længe ! Oversize silhuetter toppet med flæser og farver. YAY ! Alt godt samlet i en og samme kjole. Min mor er ret kuldskær og har det med at fyre godt op for brændeovnen, så meget at alle vi andre bliver lidt i tvivl om vi befinder os i sydens sol eller i Danmark 😂 Derfor foregik juleaften på bare fusser for at holde temperaturen i kroppen nede. 

snaps-8

Se så fiiiiint et pyntet juletræ !!!

Når man lige tænker over det, er det sgu lidt underligt at slæbe en grantræ ind i ens stue for at pynte det og danse rundt om det. Haha ! Men ikke desto mindre elsker jeg det ! Jeg har ikke selv haft et juletræ i år, men det skal der helt klart laves om på næste år ! ☝🏼 Det skal pyntes med regnbuer og masser af glimmer !

img_1966

Den fineste kjole fra Ganni fik jeg af min svigermor juleaften. Jeg er en heldig kartoffel er jeg ! 

img_1953

De sødeste hjemmelavet nisser min mor har fået af sin mor, min mormor. De skal hjem til mig og bo den dag, om 1000 år, når min mor ikke er her mere. De bringer lykke. Det er jeg sikker på !

snaps-6

En lille hyggelig nisse crowd på trappen der fører op til mig og min lillebros gamle børneværelser. Der er altid rift om det store værelse med den bedste seng. Hihi ! Mig og Mr Curly kom en dag før min lillebror og hans kæreste, så vi var de heldige vindere af det “bedste værelse” 😜  #nevergrowupitsatrap

img_1968

Farverigt slikfad… En klassiker i min familie. Vi er ikke kendt for at gå ned på udstyr, og slet ikke når det gælder slik. Haha ! Lad det blive en tradition der for altid vil vare ved. Amen ! 🙏🏼

snaps-7

Alle lys i adventskransen er brændt ned og julen er slut… 

Jeg håber julen har været god ved jer og dem i har kært ❤️

2018 ! See you in a minute ! 

🌈 Mathilde

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

YOU GIVE ME RAINBOWFEELING #5