MY GUILTY PLEASURE IS...

YOU GIVE ME RAINBOWFEELING #5

2017_12_07_mathilde_13944-kopier

YAY ! Det er blevet tid til en go omgang RAINBOWFEELING 🌈

Denne gang skal i møde Louise Work som skrev til mig for et par måneder siden på instagram. Hun mente nemlig at hendes øreringe ville være lige noget for mig. Jeg hoppede over og tog et kig på hendes instagram og ja, hvor havde hun bare ret ! WAUW ! Store statement øreringe i alle regnbuens farver. Lige mig !!! Jeg købte de her fantastiske RAINBOW øreringe for et par uger siden, men de var desværre for tunge til mine unaturligt slappe øreflipper 😫 Haha ! Så jeg byttede dem til de her kæmpe lilla´e tassels jeg har på, på billedet ovenfor i stedet. Også reeeet pæne ik ? 💜

unnamed-3

img_5102

Jeg har aldrig mødt Louise i egen smukke person, men hun var også en af de første der skrev en “tillykke mail” omkring mit store spring om at gå selvstændig her for en lille måned siden, for det viste sig nemlig at hun havde stået i præcis samme situation som mig for et års tid siden, hvor hun forlod sit trygge sit job som Manager og indkøber hos Christian Louboutin for at forfølge sin drøm om, at starte sin sit eget lille smykke firma som nu er blevet til “The Earring shop”. Det føles helt fantastisk og motiverende at få så søde og opbakkende ord med på vejen af en du aldrig har mødt, men som alligevel bakker dig op i dit valg 😍 Det gav mig lyst til at vide lidt mere om Louise og hendes eget lille firma, og det viser sig at vi deler det samme livssyn på rigtig mange punkter. YAY !

Læs med nedenfor til en snak om hendes store passion for statement øreringe, ægte livsglæde og… Buffalo sko (?? 😂)

Let me introduce:

img-3467

Navn: Louise Work
Alder: 31
Beskæftigelse: Smykke indkøber og ejer af Instagram shoppen The Earring Shop
SoMe link Instagram: @the.earring.shop

 

Fortæl lidt om dig selv ? 😍

Mit navn er Louise Work, jeg er 31 år og er opvokset på Amager i København, hvor jeg også bor sammen med min mand. Jeg har arbejdet indenfor modebranchen i de sidste 11 år og har min primære erfaring er fra mit tidligere job som Manager og Indkøber for Christian Louboutin Scandinavia. Jeg har altid været en mega smykke nørd og har faktisk også tidlige haft en webshop med vintage smykker. Jeg har specielt en forkærlighed store dekadente øreringe, da jeg synes at de giver et personligt udtryk til ens stil, på en anden måde end noget andet smykke kan.

Hvis jeg gav dig et hvidt lærred og du skulle male det med DIG, hvordan ville det så se ud? 🎨

Det ville helt sikkert være noget med nogle palmer og guld, sådan en lidt 70’er Palm Beach-agtig stemning. Der ville også være en masse lækre farver i støvede toner, udtrykket ville være melankolsk og lidt drømmende.

Hvad er din vision/mission med dit brand? Hvorfor startede du The earring shop?
Idéen til The Earring Shop kom fra at jeg synes, der manglede et sted der specialiserede sig i at finde cool statement øreringe. Jeg har altid elsket at finde smykker rundt omkring i verden og kunne rigtig godt tænke mig at kombinere min største interesse med mine kompetencer fra modebranchen og detail. Selvom man som nyopstartet bruger rigtig meget tid på at finde nye samarbejdspartnere, leverandører og produkter, er det noget jeg nyder i så høj grad at jeg ikke har lyst til at lave andet, også selvom det ofte er mange timer om dagen og alle ugens 7 dage.

img_5267

img_5040

tempimageforsave

Hvad/hvem inspirerer dig?
Jeg bliver inspireret af mange ting. Det kan være alt fra musik, en fotoserie, mennesker jeg ser på gaden til en tilfældig farvesammensætning i gadebilledet. Generelt bliver jeg inspireret af mennesker og brands derdeler min æstetik. Hver gang jeg køber et nyt design hjem, har jeg et billede af hvilken type, der kunne bære lige præcis de øreringe. Derudover bliver jeg meget inspireret af andre iværksættere. Min mand har haft sin egen virksomhed i 7 år nu og selvom er det er indenfor en helt anden branche, er det rigtig dejligt at bo sammen med en, der har gjort sig nogle forretningsmæssige erfaringer henad vejen og som kan guide mig, hvis der er noget jeg er i tvivl om.

Hvad karakteriserer dine produkter?
Sortimentet hos The Earring Shop består både af vintage og nye øreringe, som jeg finder rundt omkring i verden. De nye øreringes kendetegn er at de er håndlavede, er retro i deres udtryk og kommer fra små og ofte familieejede virksomheder, der beskæftiger sig med lige præcis deres lands håndværkstraditioner. F.eks. har jeg lige fundet en skøn lille virksomhed i Mexico, som er drevet af en bror og søster, som laver de smukkeste blomster øreringe med små farverige perler. Dem glæder jeg mig helt vildt til at modtage. Det er rigtig vigtigt for mig at have et godt forhold til mine leverandører og at kunne stå inde for de produkter jeg sælger. Priserne på de nye håndlavede øreringe er fra omkring 200 kr.-1.000 kr. Priserne på vintage øreringene er meget varierede, da der også er designerbrands imellem, jeg har lige nu nogle ret fantastiske vintage Versace øreringe fra 90’erne som ligger til 1.450 kr., men der er også andre fine vintage øreringe til 120 kr., så der er noget til et hvert behov og budget.’

img-3353

img-3123

img-3360

Hvordan ser din indkøbsproces ud?

Min proces som indkøber er meget varieret og kommer helt an på, hvad jeg leder efter. Hvis det er vintage øreringe, er det vigtigt for mig at de er i god stand og passer ind i det stil univers, jeg har kreeret til The Earring Shop. Hvis det er nye produkter er det vigtigt for mig at kvaliteten er høj og at designet er interessant og samtidig brugbart. Der skal være en god samhørighed mellem farver, størrelser og materialer. Samtidig skal der være noget at vælge imellem, men det er også vigtigt at produkterne skal kunne komplimentere hinanden, især når de skal se indbydende ud i en butik.

Er der et produkt du er særligt stolt af? Hvorfor? 
Jeg er håbløst forelsket i alle de produkter jeg finder, hvis et produkt ikke giver mig sommerfugle i maven, ville jeg heller ikke kunne forvente at mine kunder vil forelske sig i det. Jeg har dog en ekstra stor svaghed for de større tassel øreringe i støvede farver. Der er noget utroligt lækkert ved håndværket i dem, som man ikke oplever så ofte i en tid, hvor mange smykker bliver masseproducerede. Derudover ligner de noget, der kunne høre hjemme i en anden tid. Jeg har et visuelt billede af sådan en voluminøs vintage stol i tyk velour med store tassels på, det billede synes jeg er ret cool at overføre til smykker.

img-3079

img-2827

Hvor kan man købe dine smukke øreringe?

Man kan købe mine øreringe i Bob & Lutetia på Amagerbrogade, i Manulu Vintage på Kompagnistræde og via min Instagram shop @the.earring.shop.

Hvis du kun skulle gå i en farve resten af dit liv hvilken skulle det så være? Hvorfor?
Jeg har lige så lang tid jeg kan huske, haft en svaghed for karry gul, især i velour, mohair eller silke. Det er en farve, jeg synes passer perfekt til mit stil univers, som er meget slut 60’er/start 70’er-agtigt i sit udtryk.

Hvad drømmer du om for tiden?
Jeg drømmer om at få flere gode leverandører med smukke produkter samt at få mine øreringe ud i flere butikker, der sætter pris på gode farvekombinationer og legesygt design. Jeg vil gerne gøre folk glade og levere et produkt, der giver dem et smil på læben og får dem til at føle sig som noget særligt, når de har dem på, også selvom det bare er en eller anden ligegyldig regnvejrs tirsdag.

Hvad ville du ønske der var mere af i denne verden?
Ægte livsglæde, det tror jeg ikke man kan få for meget af. Jeg mener at det er noget der kan opnås med mere ærlighed, oprigtighed og ved i langt højere grad at følge sin mavefornemmelse. Det hele behøver ikke at gå så hurtigt hele tiden, det er en menneskeret at tage et pusterum og reflektere over tingene, det bliver man kun klogere af.

 

Iiiiiiihhhh ! Jeg er vild med hende Louise ! Og det inspirerer mig helt vildt at høre om andre der har turde tage et nervepirrende spring og forfølge sine drømme ! YOLO ! 😂✌🏻 

Jeg ved hun også lancerer et nyt produkt på hendes shop idag, så tag et kig på @the.earring.shop i løbet af dagen. Måske du finder lige det par øreringe du står og mangler til jul eller nytår ? 😏

🌈 Mathilde

P.S Min sweat er fra vores kommende mini kollektion “BLOOM” der lander i shoppen på myrainbowtee.com i start januar 🌺

2017_12_07_mathilde_13869-kopier

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MY GUILTY PLEASURE IS...