SUNDAY CELEBRATION

BRAINSTORM

Brainstorm

 

“CREATIVITY is inventing, experimenting, growing, taking risks, breaking rules, making mistakes and having FUN”

Mit hoved er altid fyldt med tusind drømme, tusind tanker og tusind ideer. Det kører på højtryk hver dag og hele tiden. Den ene ide efter den anden popper op, og bliver skrevet ned på min telefon for ikke at tage for meget plads på øverste etage, blokere for nye ideer eller i værste fald blive glemt fordi en anden ide får skubbet sig på.

Ideer til outfits, ideer til nye farve og print kombinationer, ideer til personlige projekter, ideer til samarbejder, ideer til vores hjem, ideer til ting jeg vil skabe, ideer til oplevelser, ideer til gaver, ideer til bloggen … Ideer til ALT ! … Lige udover mad… Der er jeg godt nok fuldstændig ideløs… Der popper absolut ingenting op. Haha ! Nå det er en anden snak. (GODT jeg gifter mig med en kok ! Ellers havde jeg nok levet af omelet og knækbrød med peanutbutter og mørk pålægschokolade resten af mit liv… Haha !) 😀  Nogen ideer er selvfølgelig større end andre, nogen mere realistiske end andre, men jeg er af den overbevisning at man kan hvad man vil, hvis det føles rigtigt i maven 🙂

Nogen af jer har måske set på instagram at jeg har teaset lidt for et lille projekt, som jeg er gået igang med i samarbejde med seje Alice, som i øvrigt er sprunget ud som freelance illustrator for ganske nyligt. SEJT !

Vi havde vores første møde her i mandags, hvor jeg delte mine tanker og ideer med hende. Om aftenen sendte hun mig de første rå skitser ud fra vores brainstorm. Jeg er lidt vild med det allerede. Hun er sgu go hende Alice. Det er som om hun tager mine ideer fysisk ud af hovedet, og ned på papir. Det hun laver er nemlig præcis det billede jeg har oppe i hovedet. Har I mon gjort jer tanker om hvad det er, jeg har gang i ? Nogen ideer ? 😉 Hihi !

Det er ihvertfald mega sjovt med sådan et lille personligt projekt synes jeg. Hele processen fra ide til handling til at se et færdigt resultat.

Ideen sprang ud fra trangen til at tage “BE YOU” konceptet et skridt videre. Jeg synes det er så vigtigt at man minder sig selv om, at være glad for den man er, både personligt og kropsligt. Være stolt af sig selv. Måske være lidt mere modig og turde springe ud i det man går og drømmer om. Om så det er at gå i mere farverigt tøj, få klippet sit hår kort, rejse jorden rundt, få et nyt job eller noget meget større.

Projektet er lige så meget en reminder til mig selv om at turde tørre. Det er sgu ikke altid helt nemt, men vigtigt at minde sig selv om. At være sig selv, gøre alt det man drømmer om og turde tørre hvis det føles rigtigt 🙂 Der er jo kun det her ene liv … Og det går pænt stærkt hvis i spørg mig 😀

Glæder mig til at dele næste skridt i projekt processen med jer.

<3 Mathilde

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SUNDAY CELEBRATION