PYJAMAS POWER

YOU GIVE ME RAINBOWFEELING #2

julie 20

Jeg er blevet ramt igen venner ! Lige i “myrainbowfeeling!” 😀

I denne omgang vil jeg introducere jer til en ægte POSTER PERFECT lady. Hun hedder Julie og hun er mega sej. Julie er jeg faktisk stødt på for ganske nyligt. Hun er en veninde til min veninde, og laver de mest fantastiske plakater. EJ ! Hvor er de pæne altså <3 Jeg kunne slet ikke vælge hvilken en der skulle hjem til mig og bo, men det endte med den i ser øverst oppe; Overload af yndlingsfarven gul i et mix af pastel. Guf for øjnene ! Tænker at den vil gøre sig rigtig godt i vores soveværelse. I skal nok få et billede at se, når den er oppe 🙂

Jeg har taget en lille sludder med Julie omkring plakater, visioner og chokolade…

Se med nedenfor <3

Let me introduce:

Fineste Julie Munk i egen høje person 🙂

Julie 2.png

Navn: Julie

Alder: 28

Beskæftigelse: Studere designteknolog på KEA

Social media links: https://www.instagram.com/juliemunk_plakat/www.juliemunk.com

Hvem er du ? 

Julie: Jeg er en kreativ person som altid har en masse ideer til projekter jeg gerne vil lave, og tænker ofte når jeg ser noget flot, at det kan jeg da lave selv hehe. Jeg elsker at lave ting til både mig selv og til min lejlighed som giver personlighed og som ikke noget alle andre har. Jeg elsker at fordybe mig i kreative ting og ofte forsvinder alle tanker og tiden.

Hvis jeg gav dig et hvidt lærred og bad dig male det med “DIG” hvordan ville det så se ud ?

Julie: Så ville jeg male det med lyse klare farver, lige nu er jeg vild med farve kombinationen gul og lyserød så de farver ville der være, og nu når sommeren og de lyse lange dag er på vej, får jeg lyst til flere farver, så det vil være et dejligt farverigt billede, jeg er ikke sikker på der vil være et motiv, det vil nok være lidt abstrakt og lidt rodet, som afspejler alle mine ideer som altid farve rundt i hovedet, men det vil være stukturet rod, da jeg bedst kan lidt at have kontrol og struktur.

Hvad er baggrunden for “juliemunk” ?

Julie: Jeg er uddannet tekstil designer og under min uddannelse skulle jeg designe et print som skulle bruges til beklædning, jeg fik printet mit design på papir først og syntes det fungerede meget bedre på papir end stof. Derfra opstod min første plakat og hurtigt fik jeg lavet min første ferie, krystalserien, og jeg startede så min webshop. Siden er der kommet flere plakater til, inden for forskellige serier.

Hvad karakterisere dine værker ?

Julie: Mine plakater er meget kontrastfulde, de har mange farvernuancer som er med til at give dybde og bevægelse. Mine plakater er meget grafiske med stramme linjer, men stadig med en lethed i farverne. Mine plakater er meget farverige, jeg syntes det er fedt at kunne lave en legende og personlig billedvæg, hvor plakaterne mikset på kryds og tværs.

Julie 12

Hvorfor plakater ?

Julie: At det blev plakater var faktisk ret tilfældigt, jeg har altid været meget kreativ og haft gang i en masse forskellige projekter både inden for smykker, møbler, tegning og syning. Jeg var sikker på at det skulle være tøj som jeg skulle arbejde med eller starte selvstændig indenfor, med så blev jeg pludselig bidt at det grafiske arbejde, hvor jeg rigtig kan fordybe mig i farver og former.

Hvad/hvem inspirerer dig ?

Julie: Min inspiration kommer mange steder fra, det kan være et billede eller bygning jeg har set i enden flotte farver eller med inspirerende former. Jeg holder selvfølgelig også meget øje med trend i både mode- og interiørbranchen.

Hvad er din vision med “juliemunk” ?

Julie: Det er at lave plakater som kan pynte ude i folks hjem og være med til at give personlighed, liv og farve i indretningen.

Julie 18Kan du løfte sløret for din næste serie ?

Julie: Jeg har lige udgivet min nyeste serie som er i en lidt anden stil end mine tidligere plakater. Det er en serie inspireret af modeverdenen og er en lille serie med fashion illustrationer. Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke nogle nye plakater på vej, men der kommer nok snart nogle nye ideer til nye plakater.

Julie 10Hvis du kun skulle gå i en farve resten af livet, hvilken en skulle det så være ?

Julie: Jeg er ikke så farverig i min tøjstil, jeg ville ønske jeg var, jeg syntes simpelthen det er så flot med farver og man bliver så glad, men jeg er desværre ikke så modig som dig, men hold op jeg bliver inspireret af din stil, du giver mig lyst til at gå mere i farver J  Om vinteren går jeg nærmest kun i sort, men om sommeren må der gerne komme lidt farve på tøjet, og jeg forsøger her at være lidt vild. Men hvis jeg skal vælge en farve må det være marineblå.

Hvorfor ? 

Julie: Jeg syntes det er sådan en fin farve, den passer til alle farver, og jeg føler mig altid godt tilpas i den farve, det er en farve uden at være for vild.

Hvad er din guilty pleasure ?

Julie: Det må klart være kage eller chokolade. Jeg elsker chokolade kage, så jeg får jeg lidt af det hele. Jeg er en rigtig sukkergris, jeg kunne spise kage hele tiden.

Hvad drømmer du om for tiden ? 

Julie: Jeg er færdig med mit studie her til sommer, så jeg drømmer om at komme ud og arbejde i en kreativ virksomhed, hvor jeg kan bruge alt min nye viden. Men jeg drømmer også om en dejlig dansk sommer med en masse sol, varme og kold vin og gril, jeg elsker den danske sommer.

/Julie

Hvad siger I ??? Er hun ikke bare dygtig ? 🙂 Jeg er ihvertfald vild med hende og hendes værker, og jeg er allerede gået på jagt i lejligheden efter endnu et spot til en af hendes plakater. Den her er nemlig også helt fantastisk fin synes jeg !

Julie 21.png

<3 Mathilde

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PYJAMAS POWER